Fremleje og udlejning
1) Ansøgning
Man skal senest to måneder før fremlejen ansøge FU/bestyrelsen skriftligt om fremleje, delvis fremleje, udlån eller udlejning af værelser.
Særligt om omstændigheder der muliggør fremleje, delvis fremleje eller udlån af andelen:
Formuleringen (ved sygdom, forretningsrejse, studieophold, midlertidig forflyttelse eller lign.) i § 9.2 skal forstås meget bredt, men ikke desto mindre vil FU eller bestyrelsen i hvert enkelt tilfælde vurderer andelshaverens årsag til fremleje eller delvist fremleje. FU eller bestyrelsen skal desuden acceptere omstændighederne for fremlejen eller udlånet af andelen.
2) Husleje
Huslejen er et anliggende mellem udlejeren (andelshaveren) og lejer, men huslejefastsættelsen er underlagt og reguleres af lejeloven samt øvrige relevant lovgivning og er underlagt Århus Kommunes huslejenævn
Ved overtrædelse af lejeloven samt øvrig relevant lovgivning og/eller negative kendelser fra Århus Kommunes huslejenævn kan andelshaveren ekskluderes af foreningen og brugsretten bringes til ophør med 3 måneders varsel jf. §17.
Ved overtrædelse af fremlejeperioden kan andelshaverne ekskluderes af foreningen og brugsretten bringes til ophør med 3 måneders varsel jf. §17.
3) Antal personer i lejligheden
Lejligheden må ikke bebos af flere personer end der er værelser i lejligheden.
4) Lejekontrakt
Alle (frem)lejekontrakter skal indgås på foreningens officielle (frem)lejekontrakter.
5) Arbejdsdage
Det skal fremgå af (frem)lejekontrakten, at fremlejeren skal deltage på lige fod med foreningens almindelige andelshavere i alle foreningens arbejdsdage.
6) Udlejeren er forpligtet til at udlevere et eksemplar af husordenen til fremlejeren og at sætte fremlejeren grundigt ind i alle foreningens regler og fælles aktiviteter – især brugen af vaskeriet og afholdelse af fester mv. Det skal endvidere fremgå af de særlige vilkår i lejekontrakten, at fremleje eller lejer skal overholde nuværende og kommende generalforsamlingsbeslutninger.
7) Delvis fremleje
Delvis fremleje er i enhver henseende sidestillet med fremleje
8) Varighed
Enhver form for fremleje er muligt ét år af gangen - dog maksimalt to år i træk. Man skal have haft mindst 6 måneders beboelse før en ny 2-årige fremleje periode kan begynde igen.
9) Udlejeren er ansvarlig for alle fremlejerens dispositioner/handlinger under hele fremlejeperioden og fremlejeren må under ingen omstændigheder videreudleje hele lejligheden eller værelser, dette forhold vil betyde, at fremlejemålet annulleres øjeblikkeligt og der kan evt. indledes en eksklusionssag, hvor andelshaverne ekskluderes af foreningen og brugsretten bringes til ophør med 3 måneders varsel jf. §17.
Udlejning af værelse(r):
Reglerne for udlejning er de samme som for fremleje med undtagelse af at:
- der er ikke nogen begrænsning på lejeperioden.
- man kan ikke udleje hele sin lejlighed, i så fald vil udlejningen blive sidestillet med fremleje og reglerne herfor.
Denne procedure er godkendt på en ekstraordinær generalforsamling i 2009
Procedure for fremleje og udlejning
Procedure for fremleje udlån og udlejning af værelser
Lejekontrakt
Lejekontrakt - Danmarks Lejerforening